Kommende arrangementer

Loppemarked 2019

Igen i år afholder vi et større loppemarked til fordel for ”Center for Vestslesvigsk Bygningskultur”.

Reserver derfor datoen 18. maj fra kl. 10.00 – 16.00

Vi har mange spændende effekter at sælge – både nye og gamle ting, stort og småt. Traditionen tro kan man købe kaffe og hjemmebagt kage, som kan nydes i gårdens hyggelige stuer.

Som noget nyt arbejder vi på at få en aftale  med et nyetableret firma ”Sôlstiin” fra Nordtyskland, der handler med historiske byggematerialer, om at komme på dagen og vise et udvalg af deres varer.

Til loppemarkedet modtager vi meget gerne effekter ! Efter aftale afhenter vi også. Brug venligst kontaktformular her på hjemmesiden.

Loppemarked på Sejerslevgård 19. maj 2018 kl. 10 til 16.

Loppemarked i haven foran Sejerslevgaard.

Vi er en venneforening til Sejerslevgaard, der arbejder på, at en selvejende institution skal overtage gården med henblik på at indrette et Vestslesvigsk Center for bygningsbevaring.
Gården bliver derved restaureret, bevaret for eftertiden og ikke mindst et center, hvor andre vil kunne komme at få gode råd til at bevare deres egne bevaringsværdige huse.

Sejerslevgaard er en af Vestslesvigs mest originalt bevarede gårde.
Dens bygningshistorie daterer sig i den vestlige nord-sydgående længe tilbage til 1600-tallet, mens gårdens lange sydlige længe med stuehus i vest og stald i øst blev bygget om og fornyet i 1797.

Overskuddet fra loppemarkedet går ubeskåret til støtte for arbejdet med at gøre Sejerslevgaard til et bygningskulturhistorisk besøgssted i Vestsønderjylland.

Kom og gør nogle gode køb og se dig om både inde i den gamle gård og omkring gården. Sejerslevgaards Venner vil med glæde besvare de spørgsmål om gården og dens historie, som du måtte have.

Fri entré. 

Vi sælger møbler, antikviteter, bøger, finurlige ting, tøj, servicer, lamper etc. samt ting, du sikkert har ledt længe efter 🙂

I en pause fra handel og sight-seeing er der mulighed for at købe kaffe/the og kage

Velkommen til en festlig dag på Sejerslevgaard